Aktiviteter

Kedeligt bliver det aldrig

Ikke nok med at selve campingpladsen Copenhagen Camping har en beliggenhed der er helt unik, hvad angår de korte afstande til spændende, sjove og kulturelle oplevelser både lokalt, i storbyen og i det svenske. På selve pladsen er der også masser af muligheder for timevis af sjov og underholdning – og der kommer løbende flere aktivitets-muligheder til. 

For både de store og små har vi vel nok en af Danmarks smukkeste minigolfbane. De ni huller og deres betagende omgivelser er dog ikke blot et flot syn. Faktisk er banen opbygget efter officiel amerikansk standard. Så uanset om man bare spiller minigolf for sjov eller går langt mere seriøst til værks, så er banen helt optimal. Nyd undervejs de vinterhårdføre palmer og alle de andre smukke planter og glæd dig på samme tid over det dragende syn af guldfisk i banens vandbassin. Alle er velkomne, også udefra kommende gæster. (Baneleje – voksne kr. 40,- og børn kr. 20,-)

Hvis I kan løsrive dig fra campingpladsen, er der godt gang i de lokale aktiviteter. Klik her og dan dig et overblik

Lokale aktiviteter

Du finder også en stenmelsbelagt petanque-bane her på pladsen. Den er – ligesom minigolbanen – naturligvis anlagt efter de internationale standardmål, så hvis det er dig der taber kan du altså hverken bruge størrelsen eller underlaget som undskyldning. Når det er tid til afkøling eller leg, har campingpladsen en dejlig swimmingpool. Her kan både store og små tage sig en forfriskende dukkert. For de mindste er der en pragtfuld legeplads med både gængse legeredskaber og ikke mindst dens hovedatraktion, som er en kæmpestor hoppepude. Når man langt om længe har løsrivet sig legepladsens faciliteter, så kan man snuppe sig en tur i en af de mange mooncars og køre ud på eventyr. Dem stiller vi frit til rådighed, så det er bare med at komme afsted. Vi har også 25 nye udlejningscykler.

Her på pladsen praler vi med det gode vejr og vi er da også overbeviste om, at Copenhagen Camping har langt flere solskinstimer end i resten af Danmark. Men skulle der komme en enkelt byge forbi, så er der på pladsen indendørs faciliteter der er et besøg værd. Du finder blandt andet solarie og bordfodbold.

Kort sagt. Her på Copenhagen Camping er der ingen der behøver at kede sig. Og det gælder både de store og små.